Soveværelset
Soveværelset er lig med ro, afslapning og hygge. Det skal give dig en god start på dagen, samtidig med at du skal kunne finde ting i skuffer og skabe. Det er derfor vigtigt at belysningen imødekommer de forskellige funktioner i soveværelset.
Til generel belysning i rummet, kan du bruge en loftslampe eller pendel. Lyset skal være skarpt nok til at du kan se til at gøre rent og finde ting. Hvis du har et stort soveværelse kan en lampe i loftet være for lidt. Løsningen kan være at supplere med downlight eller væglamper, som kan lyse krogene op.
Hvis du har et lille soveværelse, kan det være en god ide at gennemtænke, hvor og hvilken belysning du skal have i soveværelset, da lyset kan få rummet til at virke større.
Lys ved sengen
Lys ved natbordet gør, at du har lys til f.eks. at læse i sengen, og det gør det lettere for dig at komme ud af sengen. Vi anbefaler som regel en væglampe, da du så har dit natbord fri til andre ting, samtidig, har du ofte den mulighed at du kan justere lyset i den retningen, du ønsker. Du kan enten have en enkelt væglampe på hver side at sengen, eller en dobbelt væglampe midt på væggen over sengen, hvor lyset kan styre af begge.
En bordlampe med skærm, er også en rigtig fin ide til natbordet, da de giver et lunt og godt lys. Det er en god ide at vælge en lampe, hvor du kan dæmpe lyset, alt efter om det skal bruges til at læse ved eller som våge lys om natten.
Lys i loftet
I soveværelset, har du mulighed for at vælge nogle lidt mere vågede lamper, lamper med blødeformer, måske at stof, træ eller fjer, som Umage Eos pendel, som du ser her til højre.
Den giver et blødt lys, og minder om en sky at se på, den findes i flere farver og størrelser, så du kan finde den der passer lige nøjagtig ind i dit soveværelse.
Lamper i bløde former og varme farver, giver ofte folk en følelse af tryghed og hjemlig hygge.
Vælg en lampe, som du bliver glad af at se på, for det er nok det første du ser om morgenen og det sidste du ser om aftenen.